Det er afgørende for iværksættere og SMV'er at have en fornuftig finansiel stødpude, så de bedre kan modstå svingninger og har bedre forudsætninger for at bygge en solid forretning.

Men der er stor forskel på, hvilken slags kapital, der er bedst for den enkelte virksomhed. Der er mange faktorer i spil: hvilken branche er virksomheden inden for, hvad er vækstambitionerne, har teamet de rette kompetencer selv, hvilken udviklingsfase er virksomheden i osv. Så hvordan sikrer vi som erhvervsfremmeaktører, at virksomhederne bliver guidet det helt rigtige sted hen på det rigtige tidspunkt?

Viden- og netværksdagen giver dig et indblik i nogle af de muligheder, der findes, så du får endnu bedre forudsætninger for at guide virksomheder i den rigtige kapital for dem. I løbet af dagen får du også selv mulighed for at quizze med kapitalen!

Dagens oplægsholdere
Kim Linnemann er vækstkonsulent i Væksthus Sjælland og guider hver dag virksomheder gennem landskabet af muligheder inden for finansiering og kapitalfremskaffelse. Kim deler sine erfaringer med at sende virksomhederne de rigtige steder hen - hvornår skal de gå til banken, hvem er egnede til at søge fonde og puljer, og hvem er oplagte at investere i for private? Kim har selv mere end 20 års erfaring fra ledende stillinger og bestyrelser i den finansielle sektor.

Michael Eis er CEO og stifter af crodfunding platformen booomerang.dk. Han er desuden medstifter af Dansk Crowdfunding Forening og er ekspert på området. Du får indblik i, hvordan konceptet fungerer og i den markante stigning i crowdfundet kapital, der er sket inden for de sidste tre år. Michael fortæller også, hvem der bedst vil kunne udnytte mulighederne ved crowdfunding, så du endnu hurtigere kan udpege de virksomheder, du er i kontakt med.

Steen Ulf Jensen er business angel og stifter af Boxer TV samt tidligere direktør for Viasat. Steen deler sit investeringsfokus med os, så du får et unikt indblik i, hvad der skal til, for at en business angel som Steen skyder private midler og kompetencer ind i en virksomhed.

En velkendt mulighed i erhvervsfremmesystemet er at søge Innovationsfondens ordning Innobooster - men hvad skal der egentlig til, for at få tildelt midler herfra? Amanda Borup Pedersen, som er programrådgiver for Innobooster-ordningen, fortæller mere om de helt konkrete vurderingskriterier, så det bliver tydeligere for dig, hvilke virksomheder du skal opfordre til at søge puljen.

Kapital-quizzen
I løbet af dagen skal vi quizze - hvor skal forskellige typer virksomheder sendes hen efter kapital og finansiering...? Vi arbejder løbende med quizzen, både selvstændigt og i grupper, så det sidst på dagen bliver endnu mere tydeligt, hvad der er den rigtige vej for hver virksomhed.

Programmet afsluttes med frokost.

Tilmelding

Program - fredag 15.09.2017

8.30-9.00 Morgenmad

9.00-9.15 Velkommen & netværksøvelse
//Julie Pi, sekretariatsleder, Greater Copenhagen Academy

9.15-9.30 Kapital-quizzen

9.30-9.50 Masser af muligheder - men hvor sender vi virksomhederne hen?
//Kim Linnemann, vækstkonsulent, Væksthus Sjælland

9.50-10.00 Kapital-quizzen

10.00-10.20 Crowdfunding
//Michael Eis, CEO og stifter, booomerang.dk

10.20-10.30 Kapital-quizzen

10.30-10.40 Pause

10.40-11.00 Investering med private penge
//Steen Ulf Jensen, business angel

11.00-11.10 Kapital-quizzen

11.10-11.30 Få succes med Innobooster - proces & vurderingskriterier
//Amanda Borup Pedersen, programrådgiver for Innobooster-ordningen

11.30-12.00 Refleksion og kapital-quizzen

12.00-13.00 Frokost

Om stedet

Peter Lieps Hus
Dyrehaven 8
2930 Klampenborg

Peter Lieps Hus ligger midt i skoven i Dyrehaven. Stedet startede i 1888 og blev drevet af tidligere skytte og skovløber Peter Liep (1837-96). Huset har bevaret den oprindelige stemning, så glæd dig til en hyggelig dag helt ude i skoven!

NB! Der er ingen parkeringsmuligheder ved Peter Liep’s Hus. Benyt parkeringspladsen ved Bakken (gratis på denne tid af året) eller Klampenborg Station.

Arrangementet er for dig...

der har virksomhedskontakt som en del af dit daglige arbejde og ønsker at blive endnu bedre til at understøtte virksomhedernes vækst. Arrangementet er gratis, men det er kun muligt at deltage, hvis du er omfattet af GCAs målgruppe. Læs mere her

Vidste du...

...at i 2016 har danske virksomheder og privatpersoner rejst mere end 100 mio. kr. via crowdfunding! Det er 2,5 gange mere end året før. Læs analysen om det danske crowdfunding marked her

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om arrangementet, så ring til Laura Sophie Jantzen på 71 99 00 14.