GREATER COPENHAGEN ACADEMY

Fremtidens virksomheder

Kom med den 14. december, når vi inviterer indenfor i Danmarks første iværksætterklub for børn og unge - Skaberiet i Gentofte. Brug en formiddag i erhvervsfremme sammen med dine kolleger og bliv klogere på fremtiden. 

Mød Tænketanken Demokratisk Erhverv, der arbejder med at udvikle og fremme demokratisk eje af virksomheder. Hør hvordan de nye medejerskabsmodeller kan bruges som vækststrategi i fremtidens virksomheder.

Hvordan skaber man en virksomhed med community building? 

Mød Thank You Studio og få et indblik i en ny måde at tænke virksomhedsudvikling på. Hvordan kan online tilstedeværelse og et verdensomspændende netværk komme til at give bedre bundlinje og vækst?  

Kom også indenfor i Skaberiet i Gentofte, hvor børnene går til iværksætteri og kreativitet. Kan vi skabe et iværksættersamfund, og hvordan tænker fremtidens iværksættere? Hør hvordan man i Skaberiet kombinerer kreativitet og forretning – for børn. 

Der er god tid til at networke med de andre deltagere og få diskuteret, hvordan vi kan hjælpe fremtidens virksomheder bedre på vej. 

Tilmelding

Tilmeld dig her

 

Status 

Greater Copenhagen Academy: 

Vi vil gerne i Greater Copenhagen Academy sige tak for et år fuld af berigende oplevelser med jer.

Et år hvor vi i Greater Copenhagen Academy fik lært hinanden endnu bedre at kende og fik en endnu mere naturlig måde at møde hinanden på tværs af kommuner og regioner. Et år hvor vi fik taget de første spadestik til et egentligt samarbejde med Region Skåne – et samarbejde som er på sit helt spæde niveau og stadig kræver tid, før det finder sit leje, og vi frit rejser mellem den yderste spids af Lolland og Malmø.

Det gør det ikke mindre spændende at fortsætte arbejdet med at skabe en tættere forbindelse i vores erhvervsfremmesystem på tværs af sundet, uanset at erhvervsfremmesystemet står foran spændende forandringer.

I Greater Copenhagen Academy fortsætter vi ufortrødent arbejdet også i 2019 med at inspirere og skabe fælles netværk i erhvervsfremmesystemet i både Hovedstadsregionen og Sjælland. 

Vi ses

Greater Copenhagen Academy – Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Sjælland. 

Program - fredag 14.12.2018

KL 8.30  Godmorgen med snak og en god kop kaffe

Kl. 9.00 Velkomst v. Greater Copenhagen Academy

Kl. 9.15 ”Et potentiale der blev væk: Det demokratiske erhvervseventyr” v. Magnus Skovrind Pedersen, Udviklings- og kommunikationsdir. i Tænketanken Demokratisk Erhverv

Kl. 10.00 Arbejde i grupper med spørgsmålet: Hvilke pointer fra oplægget vil jeg tage med mig og bruge i mit arbejde med virksomheder.

Kl. 10.30 Virksomhedscase Thank You Studio: Om at skabe succes gennem community building og bevægelse.

Kl. 11.00 Arbejde i mindre grupper. Spørgsmål: Hvilke 3 pointer fra oplægget vil jeg tage med mig og konkret arbejde på at implementere, og hvilke 3 pointer kan jeg slet ikke se ske i min hverdag

Kl. 11.30 Iværksætterklubben Skaberiet

Kl. 12.00 Let frokost og glædelig jul til os alle 

Om stedet

Skaberiet
Adolphsvej 59, 1. sal
2820 Gentofte

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om arrangementet, så ring til Julie Pi på 22 41 10 55.

.